Second Horizon

Second Horizon består af to unge drenge på henholdsvis 21 & 23, som tager ud og spiller til diverse arrangementer. Duoens set-up består af klaver, guitar, rytmesektion og vokal/kor. De medbringer desuden selv alt nødvendigt udstyr, så de på denne måde ikke er begrænsede af hvor der skal spilles.

Spillestilen er meget alsidig og dækker over en stor vifte af genrer – Alt lige fra Rasmus Seebach til Johnny Cash. Duoen forsøger at spille musik, som folk i alle aldersgrupper kan skråle med på, så derfor indgår der både nyere radiohits og gamle evergreens på repertoiret. Dette resulterer som oftest i, at stemningen er høj og folk danser med til både tempofyldte numre samt de lidt mere følsomme sjælere. Desuden blander de også enkelte egne numre ind i sættet for også at vise hvad de selv har skrevet af musik. Deres originale sange bevæger sig som oftest i pop-, folk og singersongwriter-genren Vintervinden Vender, Stille Storm og Undskyld er nogle af titlerne på deres originale sange. Disse sange kan bl.a. høres under Vores Musik.

Drengene elsker begge at komme ud og spille og de nyder at give folk dét ekstra element til deres arrangement som hæver humøret.

Alt efter ønske kan Second Horizon synge og spille langt det meste. Så hvis du sidder med idéen om, at din mor skal have sangen fra hendes ungdom, din mand sin yndlingsradiosang, brudeparrets kærlighedssang eller havefestens hit, så står de klar med åbne arme og varme stemmebånd til at synge. Dette skal I blot informere om ved booking. Dog gerne i god tid før arrangementet så duoen kan få indarbejdet nummeret så det sidder lige i skabet. Second Horizons største ønske er at give dig og dine gæster den bedste oplevelse.

Ved booking laver de en sætliste, som varierer alt efter type af arrangement, aftalt tid og ønsker fra dig, hvis disse skulle forekomme.

Under fanen Vores musik, kan du høre nogle af Second Horizons originale sange samt nogle af de covers, de har lavet. Du kan se og lytte til flere sange på deres Facebookside: Second Horizon samt se de steder, hvor Second Horizon har optrådt.

Lukaz

Lukaz har siden barnsben elsket musik. Han startede i en alder af 8 år med at spille guitar og lige siden har hans hjerte banket i takt med toner og akkorder.

I dag synger, skriver og komponerer han også egne sange.

Han har på nuværende tidspunkt en HF-uddannelse indenfor musik og gør sig tanker om en videregående uddannelse på musikkonservatoriet i komposition og sangskrivning.

Udover guitar spiller Lukaz også klaver, cajon, slagtøjsinstrumenter og danner hovedstemmen i Second Horizon.

 

Nikolaj

Nikolaj har ligeledes en utrolig stor forkærlighed for musikken.

Han spiller primært klaver og percussion i Second Horizon og med hans talent for at ramme de lyse toner, lægger han andenstemmen i duoen.

Til daglig studerer han til musik- og dansklærer på Københavns Professionhøjskole.

Nikolaj har øje for detaljer og markedsføring og står således for Second Horizons facade og promovering på sociale medier. Lys, lyd og klipning af billeder og film interesserer Nikolaj meget og han har derfor altid en fiks idé til et gennemtænkt set-up.        

    

Ring nu